Når I i grupperne har fået færdiggjort jeres metodiske plan, så kan i poste den i kommentarfeltet på denne post.
Medier og kommunikation ITU
Kursusblog forår 2008
-
Underviser
Når I i grupperne har fået færdiggjort jeres metodiske plan, så kan i poste den i kommentarfeltet på denne post.
Medier og kommunikation, F2008
jeppeh
februar 23, 2008 kl. 10:42 pm |
Obligatorisk øvelse 1, medier og kommunikation.
Aflevering af Louise Nipper (gruppe 1)
World of warcraft:
For at få en forståelse for de indbyrdes sociale forhold blandt medlemmer af et guild ville jeg bruge følgende metoder:
1. Spørgeskema
Jeg ville bruge en spørgeskema undersøgelse til at indkredse medlemmernes demografiske kendetegn.
Jeg ville eksempelvis spørge til:
Alder
Køn
Bopæl
Bo form (ejerlejlighed, kollektiv, leje bolig)
Uddannelse
Beskæftigelse
Ægteskabelig status
Indkomst
2. Social dagbog.
En dagbog over deres spillevaner samt kontakt med andre medlemmer, ville give et indblik i deres sociale adfærd og deres spilletidsforbrug. Jeg ville bede dem notere følgende i dagbogen:
Om de havde spillet/ hvor længe de havde spillet warcraft på dagen.
Hvem de havde haft kontakt med fra guilded denne dag.
Hvilket medie denne kontakt var skabt igennem.
Hvilke emner de havde haft kontakt omkring.
Samt hvor lang tid kontakten havde varet.
Jeg ville bede dem om at føre dagbog i en uge eller to for at få en bred indsigt i deres spillevaner og sociale interaktion.
3. Felt observation.
Efter at have indsamlet noget empiri gennem dagbøgerne, ville jeg foretage minimum 2 felt observationer hos to forskellige medlemmer af guilded. Jeg ville observere mens de sad og spillede og notere mig hvordan deres sociale interaktion udfoldede sig i praksis. Hvad siger de til hinanden, hvem taler, hvad siger de når mikrofonen er slået fra o.s.v. Felt observationerne kan bruges til at verificere, uddybe og opklare eventuelle tvivl omkring medlemmernes dagbøger.
4. Semi-strukturerede interviews.
På baggrund af al denne empiri ville jeg til sidst udføre nogle semi-strukturerede interviews, hvor jeg kunne få mulighed for at spørge ind til nogle af de områder jeg fandt særlig interessante og få afklaret om jeg havde forstået alle mine tidligere informationer korrekt eller muligvis draget forkerte konklusioner på mit materiale.
Facebook
For at få en forståelse af, hvilke behov brugerne får dækket at FB ville jeg benytte følgende metoder:
1. Spørgeskema
Jeg ville bruge en spørgeskema undersøgelse til at indkredse brugernes demografiske forhold samt deres egen opfattelse af deres brug af FB.
Jeg ville eksempelvis spørge til:
Alder
Køn
Bopæl
Uddannelse
Beskæftigelse
Ægteskabelig status
Estimeret tidsforbrug på FB om ugen
Begrundelse for, hvorfor FB profilen blev oprettet
Hvem har de kontakt til på FB (venner og bekendte, kollegaer, familie, virtuelle bekendtskaber)
Hvor mange af deres FB venner har de også personlig kontakt til udenfor FB (mødes med, taler med via andre medier o.s.v.)
Jeg ville derefter sammenholde mine oplysninger med brugernes profilregistrering. Har de oplyst de samme forhold i deres profil, som de oplyser i skemaet? Hvad har de udeladt og hvad har de inddaget?
2. Content analyse
Jeg ville benytte mig af en content analyse til at analyse brugernes interaktion med Facebook. Hvem interagerer med hvem, hvilken form og hvilket indhold har interaktionen. Jeg ville lave en kvantitativ analyse af hvilke features der var mest anvendte hos brugerne. Jeg ville også lave en content analyse af grupperummene med henblik på at finde ud af om de bruges som et politiks værktøj.
3. Dagbog
Jeg ville bede mine respondenter om at føre dagbog over deres tidsforbrug, samt hvilke aktiviteter de havde på FB i en almindelig uge. Dagbogen kunne give mig en mere detaljeret oplysning om respondenternes reelle tidsforbrug og interaktion. Jeg ville bede dem om at notere log in tidspunkt og log out tidspunkt samt deres aktiviteter på sitet i dette tidsrum.
februar 25, 2008 kl. 11:34 am |
Øvelse – Refleksion og planlægning af metode
Gruppe 7 – Facebook overvejelser
Først og fremmest er det afgørende at få afklaret hvem afsender er, og i vores eksempel vælger vi at sige, at det er ”Marketing & Operations”-afdelingen for Facebook, der er afsendere af undersøgelsen.
Formål med undersøgelsen/problemfeltet: Facebook vil gerne kende brugerne, så de kan udbygge siden og optimere den for dermed at generere flere brugere. Til det er det nødvendigt at undersøge, hvilke behov brugerne får dækket på siden.
- I første omgang vil vi iværksætte en kvantitativ undersøgelse – spørgsmålene har så enkel en karakter, at de sandsynligvis vil kunne besvares ved en kvantitativ undersøgelse som E-survey.
Den samlede besvarelse vil kunne give en god indikation af hvilke behov brugerne af Facebook får dækket på et overordnet niveau. Mange brugere vil formodentlig hjælpe med undersøgelsen, da mediet ofte er en måde at fordrive ekstra tid på.
- Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse kombineres med en content analysis + logfil-analyse, hvor eksempelvis demografiske oplysninger vil kunne indhentes relativt nemt, da der allerede eksisterer et massivt datagrundlag. I den forbindelse vil der med sikkerhed opstå tvivlspørgsmål omkring beskyttelse af personlige oplysninger, når der udtrækkes data, og der må derfor allokeres resurser til afdækning af juridiske spørgsmål. Selve spørgeskemaundersøgelsen vil typisk kunne give svar på spørgsmål som ”Bruges Facebook for at vedligeholde gamle kontakter?” og ”Får brugerne nye kontakter?” – altså en mulighed for at komme lidt dybere ned i undersøgelsen.
- De to tilgange kombineres for at danne grundlag for undersøgelsens tredje element, en kvalitativ undersøgelse: En interview/fokusgruppe-orienteret tilgang så årsager til utilfredshed kan foldes ud samt give mulighed for at høre forslag til deciderede forbedringer og uddybe mere holdningsprægede spørgsmål (eksempelvis spørgsmålet: Bruges Facebook til at fæstne og/eller projektere en vis identitet?).
Kombinationen af forskellige metoder vil i sidste ende være med til at kvalificere undersøgelsen.
En ekstra tanke vi har drøftet meget er: Hvis der er mulighed for det, kunne det være interessant at sammenligne brugerens egne besvarelser med udtrækningerne fra logfiler. Eksempelvis i forbindelse med brug af tid på siden. Har man en reel ide om hvor lang tid man bruger på siden? Man kunne forestille sig at folk opgiver mindre tid end de reelt set bruger på siden for ikke at ville fremstå useriøse. Er det noget Facebook vil ændre på? Fremstå mere seriøse?
februar 25, 2008 kl. 1:20 pm |
Obligatorisk opgave til medier og kommunikation.
Udarbejdet af:
Janne Byrnak, Lone Rasmussen, Casper Michaelsen, Helle Egede
Gruppe 5 / Opgave 3 / lektion 4 / 19.02.08
Facebook
Indledende
For at skabe overblik over opgavens diskussionsspørgsmål, har vi valgt at tage udgangspunkt i følgende metoder; Content analysis, Logfil-analyse og under Survey metoden, spørgeskema-metoden.
Endvidere kunne observation af udvalgte profilers udvikling have været en løsning på spørgsmålet: “får brugere nye kontakter”.
Nedenfor argumenteres der for udvalgte metoder, og efterfølgende reflekteres der over fordele og ulemper ved at anvende metoderne.
Content analysis – Indholdanalyse
Formål:
At kortlægge mediets indhold og opstille en hypotese om anvendelsen af Facebook.
Metode:
Gennem en systematisk indholdsanalyse udarbejdes en karakteristik af mediets egenskaber. Hvad indeholder menuerne, hvilke applikationer er tilgængelige og på hvilken måde kan brugeren interagere med det grafiske interface.
Resultat:
Det klargøres fx om hvor vidt grupperummene bruges som politisk værktøj?
Logfil – analyse
Formål:
At måle brugernes faktiske brug i forhold til mediets udbudte indhold.
Metode:
Webstedet tilknyttes et webanalysesystem som overvåger brugernes handlinger. Disse data indsamles og analyseres over en længere periode og vil afspejle brugerens dynamiske handlinger på Facebook.
Resultat:
En kvantitativ undersøgelse, der beskriver brugernes handlinger og adfærd samt giver svar på spørgsmålet:
• Hvor lang tid bruges på facebook?
Spørgeskema undersøgelse
Formål:
Indsamle data fra brugerne selv, så brugernes egen opfattelse dokumenteres. Herunder undersøge om de samme tendenser gør sig gældende for henholdsvis loganalysen og spørgeskemaundersøgelsen. (”hvad gør brugerne/ hvad siger de at de gør”)
Metode:
Respondenterne udvælges ved at der sendes en invitation til alle brugere af facebook om at deltage i undersøgelsen. Udvalgte brugere tilknyttes et gruppeforum som oprettes på facebook til brug for denne undersøgelse. Som metode til at udvælge respondenter anvendes featuren ”friends in other networks” .
Resultat:
Svar på følgende spørgsmål:
• Får brugerne nye kontakter?
• Bruges facebook til at vedligeholde gamle kontakter
• Hvor lang tid bruges på facebook
• Bruges facebook til at fæste og/ eller projektere en vis identitet?
• Indsamling af demografiske data
Fordele og ulemper ved metoderne:
Content analysis:
Fordele:
Ved at benytte en beskrivende analyse som content analysis tegnes der en profil af mediet. Profilen danner på en indhold/sammensætnings teknisk måde grundlag for en positivistisk dannelse af påstande og hypoteser. De observationer analysen leverer omdannes dermed til endelige eller midlertidige facts.
Ulemper:
Her opstår der kritik af analysens positivistiske arbejdsform. Når observationer omdannes til facts opstår der en generalisering, som ikke tager hensyn til de bagvedliggende motiver eller årsager til mediets egenskaber. En kombination af analysen med andre undersøgelser vil danne et mere holistisk billede af mediets virkelighed samt de menneskers der bruger det.
Logfil
Fordele:
En logfilanalyse foretages ud fra statistisk materiale indsamlet på baggrund af brugernes registrerbare handlinger på et givent websted. Data såsom besøgende pr. dag, antal sidevisninger, mest anvendte/ sete sider, gennemsnitlig besøgstid og indgang til webstedet kan registreres og efterfølgende analyseres. Eftersom at facebook har mange hyppige brugere vil metoden være velegnet til at indsamle store datamængder på kort tid. De data som bliver indsamlet, registreres på baggrund af brugernes faktiske brugssituation. Dette betyder at både bevidste og ubevidste handlinger afspejles i logfilen. Derved giver logfilen et meget objektivt billede af brugssituationen. Metoden er endvidere hurtig og billig at anvende.
Ulemper:
De data som indsamles vil primært være karakteriseret af de brugere som ofte benytter webstedet (afhængigt af hvor lang tid undersøgelsen strækker sig over) og vil ikke være velegnet til at karakterisere en differentieret brugeradfærd. En logfilanalyse bør kombineres med en kvalitativ metode, som kan understøtte undersøgelsen resultater. De indsamlede data kan være svære at fortolke hvis ikke andre supplerende metoder tages i brug. Logfilanalysen kan ikke registrere brugernes oplevelse/vurdering af webstedet, og er ikke velegnet som idégenerator mht. webstedet udvikling.
Spørgeskemaundersøgelse:
Fordele:
En kvantitativ undersøgelse giver mulighed for at indsamle et stort kildemateriale, og er en repræsentativ undersøgelse af brugernes faktiske brug (som Facebook brugerne oplever det)
en spørgeskema undersøgelse forekommer umiddelbart objektiv og kan virke slagkraftig ved fremlæggelse af forskningsresultater
Ulemper:
Det at en spørgeskemaundersøgelse opfattes objektiv kan være en ulempe da intet er objektivt, de spørgsmål der stilles i undersøgelsen er udvalgt og formuleret subjektivt, dvs. der kan være en risiko for manipulation af tal
Nuancer kan gå tabt ved spørgeskemaundersøgelser, det kan f.eks. være svært at opdage om de adspurgte har forstået spørgsmålene som stillet og om de er forstået ens.
februar 25, 2008 kl. 2:00 pm |
Undersøgelse af Facebooks brugere (gruppe 3 – Øvelse 19.feb. – medier og kommunikation)
Hvis vi skulle lave en undersøgelse af Facebooks (FB) brugere, ville vi anbefale en kombination af kvantitative og kvalitative metoder.
Først ville vi afgrænse undersøgelsen til et geografisk område – brugere bosat i Danmark. Dernæst ville vi på baggrund af, hvor mange ressourcer vi har til rådighed, udvælge et tilfældigt udsnit af personer, som er brugere af FB.
Vores undersøgelse ville tage form af en tretrinsraket, hvor gruppen af informanter bliver mere og mere indsnævret og undersøgelsernes karakter bliver mere og mere kvalitativ.
Vi ville starte med en ”upåfaldende” (unobtrusive), kvantitativ undersøgelse i form af logfiler. Der er dog nogle rent praktiske overvejelser ift. til, hvor realistisk det overhovedet er at få udleveret logfiler fra FB. Desuden er logfilsanalyse meget krævende arbejde og kræver adgang til ofte dyrt analysesoftware.
Den kvalitative del ville dels bestå af dagbøger fra udvalgte FB-brugere og efterfølgende interview med udvalgte dagbogsskribenter.
Logfiler
Logfiler ville kunne give fakta om brugen af FB gennem registrering af fx hvornår folk logger på, hvor mange gange de gør det, hvad de ser, og hvad de gør. Til gengæld siger en logfil ikke meget om, hvilke behov mediet tilfredsstiller og i hvor høj grad, der overhovedet er tale om en tilfredsstillelse. Desuden vil en svaghed ved denne metode være, at brugere kan være logget på FB i længere tid uden nødvendigvis at være aktive på siden i hele tidsperioden. Dette vil give et skævt billede af den reelle brug af FB. Dog er en fordel ved logfiler, at der ikke vil være problemer med informationsfejl fra brugernes side, som det kan ses ved brug af kvalitative metoder – fx under- eller overdrivelse af brug.
Det samme gør sig gældende i større eller mindre grad ved de andre ”upåfaldende” metoder: kildemedier, diskussionsanalyse og indholdsanalyse.
Sagt på en anden måde: Med en upåfaldende metode ville man få en ide om, hvad folk bruger FB til, men det vil være svært at identificere hvilke behov, der bliver dækket.
Logfiler kunne bruges til at lave en forundersøgelse, der kunne give et fingerpeg om, hvilken retning man skulle gå med den videre undersøgelse.
Dagbøger
Til dagbogsundersøgelsen udvælges et tilfældigt udsnit af informanter blandt dem vi har undersøgt gennem logfilerne. Da dagbøgerne efterfølgende skal sammenlignes med logfilerne, er det vigtigt, at der foreligger logfiler på alle de informanter, som inviteres til at føre en FB-dagbog.
Dagbogen er logfilens kvalitative storebror. På baggrund af undersøgelsen af logfilerne ville vi konstruere forskellige emner som informanterne skulle udfylde i deres dagbøger. Fx hvilke grupper man har besøgt og hvorfor, hvad vedkommende foretog sig før og efter han/hun loggede på FB osv. Dagbøger ville kunne sige noget om, hvor lang tid folk bruger på FB, i hvilke situationer de bruger FB, hvilke grupper de er medlemmer af, hvem de får kontakt med, hvilken type kontakt de får, hvad det er for en slags billeder de uploader osv.
Endvidere kan dagbogen bruges til at indsamle supplerende demografisk data, såsom køn, indkomst osv.
Dagbogen ville kunne føres både elektronisk eller på papir og informanterne skal gøres opmærksom på begge muligheder, når de inviteres. Dette gøres for at imødekomme forskellige behov, da det fx kan tænkes, at nogle informanter finder det lettest at udfylde dagbogen med papir og blyant ved siden af sig under eller efter et besøg på FB. Derimod vil andre måske foretrække at udfylde dagbogen on-line.
Fokusgruppe-interview
Endelig ville vi gennemføre en række fokusgruppeinterview med 4-6 deltagere af gangen. Informanterne til fokusgruppeinterview ville blive udvalgt tilfældigt blandt dagbogsskribenterne.
Fokusgruppeinterview vil bidrage med en mere dybdegående forståelse af, hvilke behov brugerne får dækket. Desuden ville det give os som forskere mulighed for at få de foregående undersøgelser uddybet og granske uoverensstemmelser mellem logfiler og dagbøger.
Strukturen i vores interview vil kunne udarbejdes på baggrund af dagbøgerne og de emner, der kommer til syne gennem undersøgelsen.
Fordelen ved fokusgruppeinterview frem for almindelige en-til-en-interview er, at der kommer flere forskellige emner i spil, når informanterne taler sammen på tværs og inspirerer hinanden.
Den væsentligste ulempe ved en interviewundersøgelse er, at informanternes udsagn ofte vil være behæftet med informationsbias bl.a. pga. problemer med at huske, under- eller overdrivelser mm. Dette kan risikere at forstærkes, når deltagerne optræder i en gruppe og herigennem påvirker hinanden.
Det er dog kun gennem en kvalitativ tilgang, at man kan lære noget om brugernes egen oplevelse af, hvilke behov de får dækket, som er det væsentligste i denne undersøgelse. I de kvalitative interview vil udgangspunktet for interviewet og den efterfølgende analyse således være deltagernes egne, konkrete forståelsesrammer (den såkaldte emic-analyse).
De kvalitative data fra interviewene bør efterfølgende sammenlignes med de kvantitative data for at se, om der er nogle påviselige uoverensstemmelser.
Fravalg
I vores forslag er vi gået helt udenom deltagende observationer på trods af, at disse også ville kunne bidrage med forskellige informationer. Det har vi gjort af flere grunde:
– FB-brugere er som regel altid alene, når de bruger FB. Det ville derfor sandsynligvis skabe en unaturlig situation for brugeren, hvis en observatør sad ved siden af. Herved kunne brugerens adfærd tænkes at blive påvirket og observationen ville ikke give et præcist billede af, hvilke behov en FB-bruger får opfyldt.
– Deltagende observationer er meget ressourcekrævende. Derfor mener vi, at man ville komme længere med andre metoder, da det her er lettere at indsamle mange data fra en stor gruppe.
februar 25, 2008 kl. 4:21 pm |
Medier og Kommunikation
Opgave 3, 19.02.08
Gruppe 4; Katrine, Niels & Martin
Facebook
Vores formål er at diskutere, hvilke metoder, der kan bruges til at afdække, hvilke behov brugere af Facebook får dækket.
Indledningsvis vil vi foretage et par korte interviews med brugere af Facebook, som vi formoder er indenfor den målgruppe vi senere vil undersøge. Interviewene har til formål at afdække problemfeltet, og eventuelt minde os om oplysninger eller områder, vi ikke selv har haft fokus på eller har fundet relevant for opgaven tidligere. På baggrund af disse interviews samt egne erfaringer og formodninger, vil vi ved hjælp af spørgeskema foretage en demografisk undersøgelse af brugere af Facebook. Spørgeskemaet vil give os et indtryk af, hvilken studiepopulation vi har med at gøre. Oplysninger i spørgeskemaet vil blandt andet være alder, oprindelsesland- og by, beskæftigelse, køn, uddannelsesniveau etc.. Yderligere vil det være interessant at bruge spørgeskemaet til at hente oplysninger om, hvor meget tid brugerne bruger på Facebook, hvordan de bruger det og hvorfor de bruger det. Vi forestiller os, at spørgeskemaet skal figurere, når brugerne logger på siden, således de bliver spurgt om de vil deltage i undersøgelsen.
Ud fra vores spørgeskemaundersøgelse grupperer vi vores respondenter på baggrund af de demografiske oplysninger og brugen af Facebook. Vi antager, at vi kan opdele brugerne i en primærgruppe og en eller flere sekundærgrupper. Man kan forestille sig, at nogle grupper slet ikke er repræsenteret i undersøgelsen, hvormed det kunne være interessant at se på de nærmere grunde til, men det må nok være genstand for en anden opgave end denne.
Vi forventer, at vores primære studiepopulation vil udgøres af personer i aldersgruppen 20 til 30 år med minimum studentereksamen, og det er denne gruppe vi vil undersøge nærmere. Vi foretager således en logfilsanalyse af personerne i denne målgruppe. Formålet hermed er, at vi kan forholde os til folks reale brug af Facebook, og ikke bare deres egne udsagn om brugen heraf.
Indenfor den samme gruppe vil vi foretage en diskursanalyse af en eller flere af brugernes samtaler på Facebook. Formålet med dette er at blive klogere på, hvad brugerne realt ”taler” om og hvordan de ”taler” om det.
Som det sidste vil vi tilfældigt udvælge personer fra vores primærgruppe til at deltage i et fokusgruppeinterview. Ligeledes vil vi evt. danne en eller flere grupper med personer der ligger uden for primærgruppen. Formålet med disse interview vil være, at komme mere i dybden med de interessefelter vi har fået afdækket i vores foregående undersøgelser og analyser. Desuden vil de udvalgte brugere her få mulighed for at bidrage med ny indsigt og nye vinkler på de iagttagelser vi allerede har gjort os.
Vores fremgangsmåde vil altså i skitseform se nogenlunde således ud; 1) Indledende interview – 2) demografisk spørgeskemaundersøgelse – 3) logfilsanalyse – 4) diskursanalyse – 5) fokusgruppeinterview.
Ideen bag denne type tilgang til området er gennem en åben tilgang at få nogle input omkring hvad vi formoder er et komplekst fænomen. Vi må formode, at Facebook som fænomen er komplekst og opfylder en lang række funktioner for forskellige individer. Derfor er vi i vores tilgang åbne overfor at få denne mening forklaret af vores respondenter samtidig med at vi analyserer de mere objektive variable, der også gør sig gældende.
Vi synes, at vi på denne måde kommer hele vejen rundt om vores genstandsfelt og har givet os selv mulighed for at foretage en grundig analyse af brugerne af Facebook. Vi er dog samtidigt også klar over, at ovenstående vil blive en omfangsrig og tidskrævende proces pga. de mange vinkler og analysemetoder vi vil benytte os af – men vi satser på en PhD. her!
februar 26, 2008 kl. 12:00 pm |
GRUPPE 10 (TROR VI NOK!!) Marie, Thomas, Beth, Fauzia og Stina
¬Facebook
Problemfelt: Hvordan bruges Facebook til at projektere en vis identitet?
Dette problemfelt ville vi afdække således:
• Fokusgruppe
• Enkeltmandsinterview
• Dataanalyse
Vi har valgt en kvalitativ tilgang.
I forhold til vores problemfelt forventer vi ikke, at finde ét endegyldigt svar, men flere konstruerede virkeligheder. Den kvalitative tilgang fokuserer på processen frem for selve resultaterne (der findes ikke kun ét svar til hvordan FB bruges). Vi antager, at det vil være forskelligt hvorledes respondenter bruger FB til at projektere deres identitet. ( – dog alligevel med nogle genkendelige mønstre). Endvidere mener vi, at vi skal ind og lave nogle fortolkninger for, at afdække problemstillingen, og dermed have den hermeneutiske tankegang med. Kigge på de betydningsbærende strukturer. I vores tilfælde vil vi gerne finde frem til hvordan og hvorfor respondenterne bruger FB til at projektere en vis identitet og det kan vi bedst opnå med en kvalitativ fremgang. Grunden til at vi vælger den kvalitative interviewform, frem for overvågning af logfiler, eller andre kvantitative undersøgelsesformer er at vi gerne vil undersøge indivdets eget forhold til deres identitet på facebook, og deres selvforståelse af sin færden på FB.
Vi ønsker at afdække en variation af erfaringer og synspunkter om dette bestemte fænomen. (”Hvordan bruges Facebook til at projektere en vis identitet?”) Dette kan med fordel gøres i fokusgruppeinterviews. Ulempen ved dette er, at man ikke får udforsket mere personlige udsagn, som man feks ville kunne forfølge i et enkeltinterview. Men man kunne med fordel benytte sig af begge teknikker. Fokusgrupperne kunne indledningsvist afholdes for, at afdække området, og derefter kunne man under enkeltinterviews gå mere i dybden med mere personlige områder. For få en så ærlig diskussion af, om hvordan og hvorfor man projektere sin identitet ud på FB, laves der udprints af forskellige facebook profiler, som gruppen kan diskutere ud fra.
Fokusgruppeinterview
Opdeling i grupper:
Vi afholder x antal fokusgrupper hvor respondenterne opdeles i aldersgrupper 15-20 årige, 21-30 årige og 31-40 årige. Udvælgelsen skal ske ved at invitere venners venner, mennesker som opfylder de relevante kriterier, men som ikke har nogen direkte relation til os selv i gruppen eller hinanden i fokusgrupperne, dette er vigtigt for at undgå fordomme, indforståetheder og andre fejlkilder i en senere databehandling.
Omgivelser:
Interviewet kunne afholdes enten hjemme hos en af interviewerne eller i andre afslappende omgivelser (café? Lounge område?) for at forsøge at opnå en mere uformel “setting”.
Udstyr:
Respondenterne kunne medbringe egne laptops (for at underbygge den afslappede/uformelle tone) eller låne nogle af os?
Kamera anvendes til at optage hvad der bliver sagt og hvilket kropssprog der bliver anvendt. Dette gør det muligt at vende tilbage til optagelsen på et senere tidspunkt og sikre sig at alt er blevet registreret.
Ved brug af kamera er det specielt vigtigt at starte med nogle opvamningsspørgsmål/ small-talk så respondenterne har mulighed for at vænne sig til kameraets tilstædeværelse.
Man kunne evt bruge en projektor til at vise udvalgte profiler for gruppen der så kunne bruges som case-studies til samlet diskussion?
Interviewere:
2 interviewere supplerer hinanden i at stille spørgsmål og sørge for at inkludere alle respondenterne i diskussionen.
Det er vigtigt med øjenkontakt og at vi som interviewere er i stand til at være fleksible mht i hvilken retning diskussionen løber.
For at interviewerne kan koncentrere sig om hvad der bliver sagt og i at bevare kontakten til gruppen, er der en tredje person der tager notater af dialogen og mimik/gestikuleringer (sideløbende med kameraoptagelsen). Det er vigtigt at moderatoren sørger for at emnenerne bliver diskuteret igennem, gerne med vinkler som gruppen ikke selv havde forudset. Det er dog også moderatorens rolle at sørge for at man holder diskussionen ”på sporet”, for at man skal kunne analysere på den indsamlede data.
Evt områder af interesse:
- Hvad er den primære brug af FB for hver aldersgruppe?
- Hvad bemærkes/lægges der vægt på når man kigger på andres profil?
- Har respondenterne gjort sig nogle overvejelser om hvem der kiggede på deres profil og hvad andre skulle have mulighed for at se?
Fordele ved fokusgrupper:
• Fleksible: vi ved ikke i forvejen, hvor diskussionerne vil føre hen
• Brede: flere emner kan blive undersøgt samtidigt
• Dybtgående: afslappede samtaler afslører ofte de grundige, åbenhjertige overvejelser
• Åbne: respondenterne kan udtrykke sig lige som de ønsker
• Kan optages: muliggøres løbende henvisning og fortolkning
Ulemper ved fokusgrupper:
• Er nemt at blive begejstret over eller misfortolke visse resultater som ikke er så vigtigt i virkeligheden
• Kan være vanskeligt at fortolke resultaterne
• Kræver en dygtig interviewer for at undgå problemer såsom dominerende respondenter, ”leading questions,” osv.
• ”Sample size” er lille
• Kan være dyre
Enkeltmandsinterviews:
På baggrund af den indsamlede empiri fra fokusgruppe interviewene, vil vi lave uddybende enkeltpersons interviews. Vi vil supplere fokusgruppe interviewene med enkeltmands interviews, for at uddybe vinkler i udvalgte emner fra fokusgruppediskussionen. Her vi vil benytte os af en struktureret spørgeguide, som vil være udformet på baggrund af de data, som vi har indsamlet gennem vores fokusgruppe interviews. Fordelen ved, at benytte sig af enkeltmands interviews er, at man kan få flere personlige oplysninger, som respondenten potentielt ikke har lyst til at dele med en gruppe mennesker de aldrig har mødt. Ved at vælge en struktureret spørgeguide, kan man også tvinge respondenten til at tage stilling til meget konkrete spørgsmål, som han eller hun havde lettere ved at undvige i en fokusgruppe diskussion. Det er altså lettere at styre samtalen, hvilket stiller krav til, ikke at ligge ord i munden på respondenten.
Metode til dataanalyse
Data vil blive transkriberet og løbende bearbejdet. Dette vil være en fordel, da det vil kunne give nogle værdifulde oplysninger ifht. at justere spørgsmål, overveje hvilke respondenter man inddrager osv. Herefter kunne man tematisk kode det transkriberede materiale mhp. at finde meningsbærende enheder, at kunne generalisere ud fra. Denne kodningsproces kunne foregå gruppevist for, at opnå konsensus og dermed lidt mere tungtvejende argumentation for de fremkommede generaliseringer.
februar 26, 2008 kl. 12:29 pm |
Gruppe 11; Johnny Barslev, Martin Mortensen, Robert Andersen
Metodiske overvejelser
Problemfelt
Hvilke behov får brugere af Facebook dækket?
Fokuspunkter
• Får brugerne nye kontakter?
• Facebook bruges til at vedligeholde gamle kontakter
• Hvor lang tid bruges på Facebook?
• Bruges Facebook til at fæste og/eller projektere en vis identitet?
• Bruges grupperummene som politisk værktøj?
• Demografisk undersøgelse af brugerne
Metoder – Online survey og observation
I forhold Facebook kan man med størst fordel benytte følgende tre alternativer:
• Facebook-application: I forhold til online adfærd behøver brugeren i denne sammenhæng ikke at skifte location for at besvare spørgeskemaet – man er dog afhængig af brugerne tiltro til facebook.
• Oprette en Facebook-gruppe med link til online survey: Man er afhængig af at brugerne er villig til at skifte location for at besvare spørgeskemaet og dette kan være en stor ulempe.
• Eller mund til mund/ kæde survey via mail: Man benytter et allerede eksisterende netværk til at øge undersøgelsens omfang.
Online survey er en god måde at komme ud til mange respondenter på en hurtig og overskuelig måde. Survey er velegnet til kortlægning og undersøgelse af målgruppens opfattelser og holdninger til facebook. En spørgeskemaundersøgelse kan være mere eller mindre kvalitativ alt efter, hvad formålet med undersøgelsen er, det afhænger af hvor ”åbne” eller ”lukkede” spørgsmålene er. En Survey er en velegnet metode til at indsamle store mængder af data, som er nogenlunde sikre.
Yderligere kan metoden hensigtsmæssigt anvendes til at undersøge en respondentgruppes adfærd og holdninger. Hvis man konstruerer surveys udelukkende med lukkede svaralternativer, kan de indsamlede data hurtigt og nemt bearbejdes, og de bearbejdede data kan give et overskueligt indtryk af undersøgelsespopulationens oplevelser i relation til et givent fænomen. En spørgeskemaundersøgelse kan gennemføres relativt let og hurtigt og ved hjælp af få midler.
Observation / Logfilanalyse
Større online communities tilbyder oftest indblik i brugeradfærd via logfilanalyse eller SQLtilgang for at udlede en form for tendensanalyse ud fra brugernes ”clics” og brug/tilgang til services. Denne form for analyse vil give et indblik i brugernes fysiske location samt deres tendenser og brugen som dette medfører.
Fordelen ved denne tilgang er at brugere ikke kan fravælge at deltage i denne form for analyse da alt er upersonligt, desuden vil det være muligt at lave demografiske udvælgelser ved alder, køn, geografiske område og se om disse har indvirkning på adfærden.
Ulemper ved denne form for brug af data er at det ikke er muligt at definere spørgsmål til brugene. Da man analyserer på brug og ikke på brugernes svar på spørgsmål der er udformet af dem som skal bruge informationerne.
Den kvalitative og den kvantitative metode:
Det er mange fordele ved at kombinere flere metoder, hvis man ønsker at undersøge flere forskellige vinkler ved et fænomen eller en problemstilling, dette sikre et bredt billede, hvor der både er statistik samt mere dybdegående undersøgelser af brugergruppen.
Den kvalitative undersøgelse vil udgøre den dybdeborende del mens den kvantitative giver overblikket og tegner tendenser.
februar 26, 2008 kl. 12:31 pm |
Gruppe 12
Præmissen for vores metodeanvendelse er, at vi ønsker at lave en tilbundsgående undersøgelse af problemfeltet. Det betyder selvfølgelig, at undersøgelsen vil være af en så omfattende karakter, at det på det praktiske plan ikke vil være muligt for os at udføre den med de ressourcer vi har til rådighed i dag.
Får brugerne nye kontakter?
Til det vil vi bruge et spørgeskema, fordi vi på den måde kan få en masse statistik de kan hjælpe os til at indsnævre feltet og danne et grundlag for senere interviews.
Bruges FB til at vedligeholde andre kontakter?
Spøgeskema og interviews der kan afdække former for og omfang af kontakt, hvilket kan give et indtryk af hvad respondenten lægger i begrebet vedligeholdelse. Det er relevant både at se på dels hvad respondenten og dels hvad vi selv lægger i begrebet vedligeholdelse (er der tale om en genoptagelse eller fastholdelse af kontakter?) for at afdække om det er et behov man får dækket.
Altså… muligheden for vedligeholdelse findes måske, men bliver den reelt set benyttet? Til det må vi bruge observationer.
Hvor lang tid bruges på Facebook?
Logfil-analyse. For at dokumentere aktivitet. Vi fravælger folks egne subjektive svar, fordi vi på forhånd går ud fra at tid udenfor og tid på FB kan være svært selv at definere.
Bruges Facebook til at fæste og/eller projektere en vis identitet?
(vi ser en mulighed for at tolke spørgsmålet på to måder: 1. At FB bruges til at fastslå din egen identitet, som du selv opfatter dig, 2. Meget tæt op af bruges FB til at skabe en identitet vi ønsker at projektere.)
Observationer af deres dagligdag in real life efterfulgt af en diskurs og contentanalyse af deres profil-side. Vi har en forforståelse, der siger, at man ikke kan gå ud fra, at der er overensstemmelse mellem saying og doing, fordi cool-faktoren spiller ind.
Bruges grupperummene som politisk værktøj?
Forudsat at vi kan definere hvad et politisk værktøj er, tør vi godt vove at nøjes med en survey der kan hjælpe os med at finde grupperum af politisk karakter hvorefter vi vil foretage en content analyse til at afdække om de rent faktisk kan siges at være politiske værktøjer.
Demografisk undersøgelse af brugerne?
Spørgeskema på et bredt udsnit af brugerne. På baggrund af det kan man lave lidt statistik og så videre.
P.S. Vi ville gerne have lavet en tidslinie, men nu har vi ikke tid :’(
P.P.S. Vi ville også gerne have lavet et We (heart) You, men det kan vi ikke finde ud af.
Kærlig hilsen
Gruppe 12
februar 26, 2008 kl. 12:35 pm |
Facebook-opgave
v/gruppe 6
Astrid, Lasse, Anja & Michael N.
Fokus
De sociale aspekter af brug af Facebook for elever i 9. klasse.
Afgrænsning
Vi vil starte med at afgrænse målgruppen til én 9. klasse og lave undersøgelser om deres adfærd på Facebook. Vi vil selvfølgelig tage højde for, hvad det måtte indebære af tilladelser fra forældre osv. I det følgende kaldes disse elever for brugerne.
Vi har valgt at indsnævre undersøgelsen til at omfatte to overordnede hovedspørgsmål, som vi mener, er af afgørende betydning:
• Hvilke typer kontakter har brugerne i Facebook?
• Hvilken social funktion dækker Facebook for brugerne?
Undersøgelsen indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del, som beskrives i det følgende.
Hvilke typer kontakter har brugerne i Facebook?
Vi vil afklare, hvilke typer kontakter, brugerne har, på forhånd definere en række kategorier for kontakt-typer. Typerne kunne være klassekammerater fra real-life, andre venner fra RL, venner gennem Facebook, venners-venner gennem FB.
Metoder
Test-profil på facebook med ”mini-feeds” osv. Vi vil oprette en testbruger, som er særligt til dette projekt, vi beder så brugerne om at blive ven med denne testbruger, på den måde får vi adgang til den log der ligger som minifeed på brugernes profil. Vi vil på den baggrund lave en statistisk opgørelse over, hvilke kontakter i hvilke kategorier brugerne har etableret inden for den sidste 1½ måned.
Spørgeskema: Brugerne bliver bedt om at udfylde et spørgeskema. I dette skema skal brugerne svare på en række spørgsmål som mutiplechoice, disse spørgsmål skal afdække, hvilke kontakter de har. Desuden skal der være en række spørgsmål, hvor det er muligt at svare mere uddybende, disse svar skal danne baggrund for at udforme en interviewguide for fokusgruppeinterview.
Hvilken social funktion dækker Facebook for brugerne?
Fokusgruppe: I fokusgruppen vil vi lægge op til diskussion blandt brugerne, der skal afstedkomme en åben diskussion samt dybdegående forklaringer/svar – fremkomst af den enkeltes egentlige mening, som vi mener, vil give os informationer, som evt. ikke ville fremkomme af spørgeskemaet, fordi spørgsmålene er åbne – og fordi den enkelte måske er mere tilbøjelig til at sige sin egentlige mening, hvis der er andre, der har den samme!
Kvalitativ dataindsamling – Hvilke sociale interaktionsformer bruges? Applikationer og (facebook-)email – hvilke behov dækkes der ved at bruge dem?
Spørge ind til hvorfor brugeren vælger de applikationer, som han/hun gør, og om brugeren mener det styrker de sociale bånd til hans ‘friends’ at bruge dem med en friend. – og hvorfor han mener, det gør det!
februar 26, 2008 kl. 4:52 pm |
Hej!
Vi lavede et spørgeskema:
her er et link til word dokumentet som er nok mere forståeligt:
http://itu.dk/people/oskarsson/sporgeskema_DMOK.doc
MVH, Gruppe 2
Alder
Klassetrin
Køn
Bydel
Har du en Facebook profil (sæt kryds) JA NEJ
Hvis NEJ hvorfor ikke?
Hvor mange venner har du ca. på Facebook?
Har du venner på Facebook som du ikke kender i den virkelige verden? (sæt kryds) JA NEJ
Hvis JA hvor mange?
Bruges Facebook til at vedligeholde gamle venskaber? JA NEJ
Hvor lang tid bruger du ca. på Facebook?
Timer/dag Timer/uge
Hvor meget af din facebook profil stemmer overens med virkeligheden? (Sæt kryds) 0 % 100%
I hvor høj grad er din Facebook profil autentisk?
Helt Delvist Slet ikke
Er du med i nogen grupper? (Giv eksempler)
Hvad bruger du grupperne til?
Gruppe 2
februar 26, 2008 kl. 10:12 pm |
Tillæg til gr. 2
FACEBOOK
- Facebook er noget vi kender til, det andet ville tage for meget tid og koster penge at oprette. Vi kan lettere finde brugere til Facebook.
METODISK PLAN
- have fat i brugere af Facebook
- målgruppe: teenagere, Ørestadens gymnasium som repræsentanter for aldersgruppen teenagere
- simpelt spørgeskema
- definition på kontakt iflg. os er en ”friend”
Vi har valgt vores målgruppe ud fra et tidsperspektiv. Den er forholdsvis lille og afgrænset, hvilket passer fint i forhold til at vi ikke har tid til at kaste os over et større et projekt.
Vi har spørgeskema, tidsperspektiv, rimeligt meget materiale, let fordøjeligt. Målgruppen er lettere at fange ved korte spøgeskema da de muligvis ikke vil bruge tid på længere interview.
Man kan næppe kalde det et tilbundsgående arbejde, vi ridser i ovefladen – får et overfladisk billede og ikke et fyldestgørende billede af sandheden. Vi må være opmærksomme på at svarene muligvis ikke er sande alle sammen. Godt som indgangsvinkel, ligesom voxpox giver det et bredere billede.
Hvilke metoder kunne vi benytte:
- Det kunne være spændende at lave observationer af brugerne, eller eksperimenter, som f.eks. at oprette en fiktiv profil for at se om hvor mange der ville acceptere én som ven for at få flere venner i alt… Vi kunne få et mere dybdegående billede af deres brug af Facebook end ved korte spørgeskemaer.
- Vi afprøver det på Sashia inden, så kan hun give feedback på om det er nogle relevante spørgsmål. Sashia går i 2. g og er repræsentant for vores lille målgruppe.